RAM

RAM er en forkortelse af Random Access Memory, og kort fortalt er RAM computerens arbejdshukommelse. I modsætning til harddisken er RAM flygtigt – det vil sige, at når du slukker computeren, forsvinder alle de data, der lå på computerens RAM. Det kan f.eks. være styresystemkomponenter, programmer og andre data, som bruges meget.

Computerens RAM er afgørende for dens hastighed. Det er nemlig meget hurtigere at skrive og læse fra RAM end fra en harddisk, en cd-ROM eller et diskettedrev. Hvis der ikke er mere RAM i computeren, vil styresystemet begynde at allokere data, og computerens hastighed vil nedsættes betydeligt. Det er derfor afgørende, at du har tilstrækkelig RAM på computeren, især hvis du kører meget tunge programmer eller mange programmer på samme tid.

Der findes et utal af forskellige størrelser og formater af RAM, og det er meget vigtigt, at du vælger den rigtige slags, når din computer skal opdateres. Der skelnes f.eks. mellem dynamisk RAM, hvor hver bit ”huskes” af en kondensator, alt efter om bit’en skal være 1 eller 0, og statisk RAM, der består af en flip-flop, for hver bit, der skal ”huskes”. I bærbare computere benyttes i de fleste tilfælde Sodimm RAM, som er en mindre udgave af DIMM RAM. Vælger du en forkert type RAM, kan det betyde, at den performer dårligt og bliver langsommere – eller i værste fald, at den slet ikke kan starte op.

Få mere at vide om en computers adapter.

(c) 2013 Bærbar.com